Sygepleje

Hjemmesygepleje Medicin dosering

 

I Ballerup Kommune har vi to ordninger til dig, som har brug for sygepleje i dit hjem.

Du kan få tilbudt sygepleje eller *specialiseret sygepleje.

HVAD ER SYGEPLEJE?

Sygepleje omfatter:

Forebyggelse og sundhedsfremme i forbindelse med livsstilssygdomme ex. sukkersyge, forhøjet blodtryk, overvægt.

Undervisning, instruktion og oplæring i brug af inhalationsapparat, insulin-pen, m.m.

Behandling og opfølgning på sundhedsmæssige problemer ex. hjælp til medicinhåndtering, sårskift, stomipleje.

Pleje og lindring til borgere, der ønsker at dø i hjemmet. 

Pleje og behandling til borgere med kritisk og uhelbredelig sygdom ex. lungesygdomme, transplantationer og kræftsygdomme.

HVAD ER SPECIALISERET SYGEPLEJE?

Specialiseret sygepleje (SHS) arbejder med: 

Specialiseret sygepleje i hjemmet, som den almindelige sygepleje ikke skal varetage. 

At hjælpe dig i dit eget hjem, og dermed undgå unødige indlæggelser på hospitalet, bl.a. ved at:

  • Tage blodprøver
  • Ved komplikationer, skifte kateter eller sonde
  • Lægge et drop med antibiotika eller væske
  • Give sundhedsfaglige råd og vejledning

HVORDAN FÅR DU SPECIALISERET SYGEPLEJE?

Du skal henvises af fx hospitalet, egen læge eller hjemmeplejen.

Hvis du vil vide mere, skal du kontakte Hjemmeplejen - se kontaktboksen til højre. 

HVORDAN FÅR DU HJEMMESYGEPLEJE?

Din egen læge, sygehuset eller andre fagprofessionelle anmoder om sygepleje, hvis du ikke allerede er bruger

Hvis du allerede er bruger af sygeplejen – kontakt hjemmeplejen via kontaktboksen til højre.

SYGEPLEJEKLINIKKEN

Hvad er sygeplejeklinikken?
Sygeplejeklinikken ligger på Plejecenter Toftehaven. Klinikken er handicapvenlig, har gode faciliteter og er bemandet med sundhedsfagligt personale. I klinikken kan du få støtte til sygepleje.
Det er en faglig vurdering, om den sygepleje, du er henvist til, kan foregå i klinikken, eller om du skal modtage støtten i hjemmet.

Henvisning:
Du kan blive henvist til sygeplejeklinikken af Hjemmeplejen, som du kontakter via oplysningerne i boksen til højre.

Åbningstider:
Klinikken er åben i dagtimerne. 

Personale på sygeplejeklinikken:
På sygeplejeklinikken er der ansat følgende personale, som har efteruddannelse inden for sårpleje og sårbehandling: 

  • kliniksygeplejersker
  • sygeplejersker

Sygeplejeklinikken tilbyder fx: 

  • sårbehandling
  • kompressionsbehandling
  • inkontinensbehandling og kateterpleje
  • stomipleje
  • vejledning og oplæring i varetagelse af dine sundhedsindsatser
  • undersøgelse og måling af værdier fx blodtryk, puls, og blodsukker
  • medicinadministration.

AKUT SYGEPLEJE

Ved AKUT sygdom ring til 1813 eller egen læge